Ikke kategoriseret

Kære blog #2

Kære blog, godtfolk og hvad der nu læser med!

I dag var en skøn dag, for i dag skulle Zacharias fejres. Med hans 2 år for en uge siden, var det ENDELIG blevet tid til at hive familierne sammen og fejre ham. Men hold nu op en stresset dag! Intet gik som det skulle, diskussioner opstod og værst af alt så var Felix overtræt og TOTAL morsyg i dag. 

Felix vågnede allerede halv 5, tidligt, men eftersom gæsterne kom kl 10 og jeg dagen inden var kørt død i forberedelserne, så var det faktisk super! Så kunne jeg både nå et bad, rydde op og gøre rent og gøre klar, altsammen i stille og roligt tempo! Men næh nej.. For allerede fra vi stod op var Felix total pyller, han ville kun være stille hvis han hang på min arm, noget jeg som udgangspunkt ALTID vil efterleve, da jeg ved det handler om tryghed, og det kan vi ikke få for meget af. MEN lige i dag, der var det bare slet ikke hvad jeg håbede på.

Så da klokken ramte 8, så var vi stadig ikke kommet videre, overhovedet! Jeg fik så Felix til at sove en formiddagslur, en lur der varede HELE 15 minutter, men de her 15 minutter blev også udnyttet til fulde! Jeg farede rundt, fik puttet dug på, stillet borde og stole an og pyntet op. Så var det vigtigste ligesom ordnet! 

Dog så blev alle mine planer om at få sorteret i tøjet og lagt det pænt på plads, og alle mine planer om rigtig at rede sengene og gøre det klar, det blev absolut ikke til noget! I stedet blev soveværelset råderum for alt det rod jeg ikke kunne nå at fixe. En total øv løsning, især da de fleste gæster IKKE havde set lejligheden før og helt sikkert gerne ville have en rundvisning! suk..

Men efter lidt tids frustration, endte jeg med at accepterer det! Når man har 2 små børn, så kan man ikke være perfekt, og de kom jo for at fejre Zacharias, ikke for at dikterer om her rodede eller ej, og jeg er sikker på at folk hyggede sig i stor stil alligevel, også selvom soveværelset rodede :D.

Selve dagen gik fantastisk, ikke en ting at sætte en finger på, udover morsyge Felix, men det klarede vi! Zacharias fik de skønneste gaver og sluttede dagen af med ud af det blå at stå og råbe hurrar imens han hoppede med en ballon i hænderne, spørg mig lige om mit moderhjerte smeltede! 

Jeg føler mig lidt velsignet med en familie der vil tage sig tiden, komme og forkæle min dreng! Også blev mor her lidt sentimental, det er hårdt at vide ens ældste dreng allerede er 2 år gammel, jeg kan absolut ikke følge med!”

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar