Ikke kategoriseret

Jeg prøvede at begå selvmord!

Wauw.. bum! og hvorfor deler du det med hele verdenen? Det er vel for at få opmærksomhed, ligesom da prøvede at begå selvmord ikke.. Jo jeg er opmærksomhedskrævende, jeg er et dårligt menneske, i know, det er ikke noget jeg ikke har hørt før!

Nogen ting dem holder man altså bare for sig selv, men hvorfor? Gør det her mig til et dårligere menneske? Definerer min fortid og de valg jeg tog for lang tid siden, hvem jeg er i dag?

Da jeg var 13 år gammel, havde jeg været igennem rigtig meget! Jeg havde lige skiftet skole for anden gang i mit liv, efter at have oplevet massiv mobning på hele 2 skoler. Jeg var et sted i mit liv hvor jeg ikke anede hvor jeg selv var, jeg havde det rigtig skidt med mig og mit selvværd var ikke eksisterende.
Jeg oplevede på min nye skole, pludselig at være veninder med “de populære piger”, nu skal vi ikke gøre det til en teenage film, men der er altid et eller andet hierarki i folkeskole klasser, og her endte jeg pludselig helt i top! Det skabte rigtig meget forvirring for mig, jeg fandt mig selv sammen med veninder som gik i mærketøj, med make-up, altsammen noget der var en helt ny verden for mig.
Jeg var slet ikke i stand til at tage valg selv, eller sige fra, jeg begyndte at ryge fordi de gjorde, generelt så var jeg den her pige som fulgte i hælene på alle andre, ergo jeg var ikke mig selv, overhovedet ikke!

Pludselig så brast det hele, efter at vi havde drukket en masse øl i smug, så gik jeg til bekendelse for min mor (eller jeg kom hjem og stank af øl kl 5 om morgenen, af ren og skær skyld) De andres mødre fik det at vide, pludselig var jeg syndebukken og pludselig fandt jeg mig igen venneløs og ensom! Jeg gik fra at have været helt i top, til at befinde mig helt nede på bunden igen, på et split sekundt!

OBS der er ikke nogen onde i den her historie, overhovedet! vi var alle børn, dumme og uvidende, når jeg ser tilbage så ser jeg mig ikke sur på nogen, hverken dem der har mobbet mig eller de piger som er en del af den her historie, de har alle sammen haft en betydning og været med til at forme mig som menneske!

Det hele blev for meget, jeg var i forvejen midt i en identitetskrise og nu vidste jeg slet ikke hvem jeg var og hvad jeg skulle gøre, så jeg tømte glasset med hovedpine piller en mørk nat, 20 piller var der i alt, jeg talte hver og én. Jeg havde sådan en forventning om at jeg ville blive træt og falde i søvn.. Det skete bare ikke! Efter 1 time fortrød jeg, det var virkelig det der skete, jeg fortrød og skyndte mig ind og vækkede min mor, hun blev selvfølgelig bange og rigtig ked af det!

Hun ringede til lægen, som først var usikker på om 20 piller nu og så “var for mange”, men grundet det faktum at jeg kun var 13 år gammel, så skulle jeg indlægges og renses ud for at sikre mig min lever ikke ville tage skade. Jeg blev indlagt de næste 48 timer med min mor, hvor jeg fik medicin drop for at sikre min lever, medicin der gjorde at jeg kastede op i et væk.. samtidig med at jeg blev hevet i fra alle steder med at skulle snakke og bearbejde hvad der lå til grund for det..

Men hvad var grunden?

Udover at jeg var ung og dum og ønskede mig væk fra alt og i et kort øjeblik var dum nok til at handle på det, jamen så handlede det jo om opmærksomhed!

Det var en pisse fej måde at gøre det på, og bare ordet opmærksomhedskrævende i sig selv er pisse negativt! MEN hvorfor skal min handling ses negativt på være total tys tys, som værende pinlig. Handlingen i sig selv var jo medvirkende at jeg kom på ret køl, jeg skiftede endnu en gang skole, (3. gang var lykkens gang), flyttede ud til min far og blev tilknyttet en masse hjælp, hvor jeg fik masser af redskaber til at komme videre, finde mig selv og igen blive den Luna jeg er!

For det her var jo ikke et ønske om at dø, det var ikke et ønske om at slutte det hele, for så havde jeg helt sikkert gjort mere end “blot” at sluge 20 hovedpine piller,eller kan sige at det var et yderst halvhjertet forsøg. Nej, det var et råb om hjælp en måde at få opmærksomhed på, så jeg kunne finde mig selv komme på rette spor, og det lykkedes!

Så hvorfor gemme det væk, hvorfor tabuficerer det? Det er jo en del af mig, en del af min historie, faktisk et kæmpe vendepunkt i mit liv. En ting er sikkert, jeg skammer mig ikke og det ikke noget jeg vil ligge skjul på, det er en del af mig, en del af min historie, og længere er den ikke! Vi har alle taget dumme valg, vi har alle lavet fejl, men de har alle været med til at forme os og gøre os til dem vi er!

Omfavn dig selv og accepter de valg du har taget på livets vej, bryd tabuerne, vi er alle mennesker og vi har alle lavet fejl, jeg er stensikker på jeg ikke er den første der har handlet som jeg gjorde den dag i Juli 2007.

Tak fordi du læste med <3

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar