Amning

“Breastfeed argitation”

Jeg hører det så tit i forbindelse med mit valg af at langtidsamme, det er mit behov, det er morens behov.. Jeg bliver rigtig stødt når jeg hører den sætning, tydeligvis er det folk der er uvidende, folk der ikke aner hvad de snakker om, og det er også okay! Men ked af det, det bliver jeg. Jeg har tidligere nævnt “breastfeed argitation”, noget som ofte melder sig under en graviditet på grund af hormoner, men noget som også kan komme i forbindelse med man ammer en tumling, og især når man tandemammer!

Hvad er det? Jo.. det er en følelse man oplever under amningen, det er svært at sætte ord på.. Nogle mærker det kommer snigende lidt ligesom kryb, hele vejen op af kroppen, man får følelsen af at skulle stoppe med at amme og det er NU for det kribler i hele kroppen, samme følelse som hvis man pludselig oplever en stor fed edderkop sidde på ens arm, så er barnet bare edderkoppen der skal VÆK! Nogen oplever det som en vrede mod barnet, pludselig føler man en form for overgreb, noget langt over ens grænser, noget som ved første eksempel skal stoppe NU! Det kan helt sikkert opleves på mange andre måder, uden tvivl, vi oplever altid ting forskelligt.. Men det her er de mest normale måder at opleve det på.

På begge måder oplever man at amningen skal stoppe LIGENU! Og når det jo ikke bare kan stoppe fra det ene sekundt til det andet, ja så oplever man er hav af følelser forbundet vrede og frustrationer, alt sammen rettet imod ens barn! Man kan opleve at have tanker om at kaste ens barn ud af vinduet, om at slå, råbe og skrige, alt sammen af eller imod barnet, fordi man føler ens grænser bliver overskeddet så pludseligt, og ens “overlevelses instinkter” tager over! Det er SÅ SVÆRT at beskrive med ord, især hvis man ikke selv har prøvet noget ligende, men den med edderkoppen beskriver det nok bedst, i øjeblikket!

Men det værste er, for vi ved jo at et hvert normalt menneske vil stå imod de her følelser og frustrationer og ALDRIG handle på dem, men det værste er vitterligt at man oplever at have så dårlig samvittighed! Tænk sig at man overhovedet kan tænke de tanker, at det kribler helt ud i fingerspidserne for at skubbe eller slå ens eget barn. Man må jo være jordens værste mor, når man kan føle sådan, når man kan tænke de tanker! Men det er heldigvis er normal følelse at få, folk med en længere ammeperiode vil som regel opleve det en eller flere gange, så man er ikke unormal eller en dårlig mor, selvom det virkelig føles sådan!

Og derfor bliver jeg ekstra påvirket når folk snakker om det er mit behov, for satme nej om det er mit behov at føle sådan, at kæmpe sådan en kamp med mig selv, at planlægge og tilrettelægge amninger, sørge for at vække mig selv ordentligt om natten, så jeg ikke er træt, alt sammen for at forebygge, så jeg oplever de her følelser mindst muligt.. så jeg ikke sidder og må gemme hovedet i puden for ikke at råbe og skrige, eller så jeg må flå Zacharias af brystet for at spænde væk fra ham når følelserne kammer over, og han sidder tilbage ked af det og forstår ikke hvad der foregår. Aldrig om det bliver mit behov, jeg hader Det!

Også var der nogen der ikke forstår hvorfor jeg bare ikke stopper med at amme, sjovt nok så er det ikke bare sort/hvidt, det er så meget mere end bare det, et behov der ikke bare kan fratages ud i det blå. Tror i mig ikke, så er i altid velkomne her, velkomne til at se hvor vigtig og betydningsfuldt det er for Zacharias og det er for mig, vigtigere end selve oplevelsen. Men det er absolut ikke kun mit behov overhovedet! Det er langt mere end bare amning…..

 

Relaterede indlæg

3 Kommentarer

  • Svar
    At snakke med sit barn om amning! | Confessions of a pseudomom
    16. marts 2017 den 9:34

    […] af tiden! Hormonerne i min krop gør at amningerne er smertefulde også døjer jeg rigtig meget med breastfeed agitation rettet imod Zacharias. Jeg har haft rigtig svært ved at rumme amningerne af ham især om natten, […]

  • Svar
    Michelle
    13. april 2017 den 20:15

    Hej Luna..
    Først og fremmest vil lige give dig en kollosal stor cyber high-five for dine ærlige indlæg.. det er så dejligt at det ikke altid er pladder romantisk og et glansbillede på det at være mor og nu igen gravid..

    Jeg blev selv mor for første gang for 3 mdr siden.. og valgte meget stålsat at jeg SKULLE amme hende… men nøjs jeg blev sat på en prøve.. hun vil bare IKKE ammes om aftenen.. og hele ammeperioden har været forbundet med RIGTIG meget stress i den forbindelse..

    Det jeg egentlig ville med denne kommentar var at jeg godt ved at det som regel er noget def opstår når man er gravid og ammer samtidig..
    Men det kan også forekomme ved babyens afvisning af brystet.. det skete for mig.. når hun lægger sig i flitsbue der ved den sidste amning inden sengetid og skriger lige så snart hun opdager hvad jeg kommer i munden på hende.. så får jeg det på præcis samme måde.. vrede, frustration, og tanken om at det skal stoppe.. som i LIGE NU!!!!

    Men jeg ammer for min datters skyld.. for jeg synes bestemt ikke det er sjovt med alt det som det har medført at amme .. det kunne jeg sagtens have været foruden..

    Thumps up for dig ..

    • confessionsofapseudomom
      Svar
      confessionsofapseudomom
      17. april 2017 den 7:02

      Hej Michelle
      Heldigvis har jeg ikke oplevet det du skriver da drengene var små, det må slet ikke være sjovt! Slet ikke når man er helt ny.. men hvor er du skide sej du holder i, kæmpe skulderklap til dig <3

    Skriv kommentar