Ikke kategoriseret

Et blodbad og en finger der næsten faldt af!

Jeg er stadig helt i chok! Men jeg kan mærke et behov for at skrive mine tanker og følelser ned ovenpå denne her forfærdelige oplevelse!

Her til aften skete der bare noget af det værste jeg nogensinde havde oplevet. Ungerne og jeg havde været ved at hoppe i nattøjet, jeg ville lige hurtigt tisse og mens jeg gjorde det begyndte Zacharias sammen med Felix at lukke døren udefra, altså lukke mig inde på badeværelset. Jeg sagde højlydt nej, men ordet nej har det med at have modsatte effekt. Så Zacharias lukkede døren med et brag.. Felix begyndte at græde, noget han ALTID gør når en dør bliver lukkede så jeg listede stille og roligt hen til døren, åbnede den, for at finde Felix smurt ind i blod! Jeg gik totalt i panik, jeg kunne ikke se hvor det kom fra, han havde det på arme lår og i ansigtet..

Lige pludselig så jeg det, hans lille finger der i yderste led næsten hang og dinglede, jeg gik i panik, satte i et hyl, tog ham op og stod bare.. Jeg var total handlingslammet og anede ikke hvordan jeg skulle komme videre, jeg formåede til sidst at ringe til min mor for halvvejs at skrige og hulke ind i telefonen.. Hun sagde jeg skulle ringe til vagtlægen, men kunne hurtigt høre at det var jeg slet ikke i stand til.. Så hun sagde hun ville gøre det også ville hende og Søren (min mors kæreste) komme nu!

Imens jeg ventede gik jeg bare rundt i cirkler og græd, stadig total handlingslammet, jeg turde intet gøre, jeg var bange, bange for at hans finger ville falde helt af. Aldrig har jeg været så bange, allerede der så jeg Felix’ fremtid med et manglende led på fingeren og jeg følte allerede en koloenorm skyld! Det var forfærdeligt og ventetiden føltes som flere timer! En gang imellem satte jeg mig på hug og krammede Zacharias og gav ham et kys og sagde det ikke var hans skyld, jeg vidste  situationen var hård også for ham, men styre mine følelser kunne jeg slet ikke, men jeg gjorde mit for at fortælle Zacharias det nok skulle gå!

Min mor og Søren kom, min mor blev ved Zacharias, og Søren kørte Felix og jeg ind til vagtlægen. Jeg gik stadig bare rundt og hylede i cirkler med Felix helt tæt i favnen, en mor var endda så sød og komme og tilbyde os hendes nummer så vi kunne komme hurtigere ind til vagtlægen fordi jeg skabte så meget påstyr.. HELDIGVIS, kom vi automatisk ind foran alle andre og der gik ikke en gang 2 minutter så blev vi indskrevet på skadestuen.

Vi kom ind og ligge på en Brix, fik tæpper på mens jeg bare sad og knugede Felix i min favn, han lå bare helt tæt på op af mig og så længe han gjorde det, var han helt rolig!

Lidt blod på kinden og en mor med forgrædte øjne..

Lidt blod på kinden og en mor med forgrædte øjne..

Efter få minutter kom 2 sygeplejersker, hurtigt blev vi henvist til røngten for at se om fingeren var intakt.. Det var kaos! Felix skreg, da hans hånd skulle holdes stille på de mest dumme måder, det var tydeligt at den lille finger gjorde så ondt! Der var kaos men efter små 10 forsøg lykkedes det.. Vi blev kørt tilbage.. Heldigvis var intet brækket, en lille flig men ikke en knogle der var gået midt over! Det betød at den lille finger “kun” skulle syes sammen. Lægerne forsikrede mig flere gange om det nok skulle blive pænt, at han ikke ville få mèn. Jeg har stadig mine tvivl, men det er også fordi selve synet af fingeren var så syrealistisk!

Først skulle han stikkes, det skulle gøres ved at Søren holdte hans arm mens han lå på mit bryst. Han skulle have 2 stik, lokal bedøvende for at indgrebet ikke skulle give mere smerte end højst nødvendigt. Men indsprøjtningerne de var smertefulde, han blev så ulykkelig, men klarede det så flot! Kort tid efter kom sygeplejerskerne og skulle rense fingeren grundet bedøvelsen gik det fint først til sidst sagde Felix noget, jeg er meget sikker på de ramte et sted som ikke var fuldt bedøvet, for ondt det gjorde det, det var tydeligt. De fastholdte hans arm for at kalde på lægen som kom direkte for at sy fingeren sammen. Felix lå stadig på mit bryst, men ville bestemt ikke have de holdte hans finger, så de næste 10 minutter først hvor fingeren blev syet og der til sidst blev lagt bandage på foregik i et stort skrig. Jeg sad med ham på brystet og græd og vuggede ham forsigtigt og fortalte det hele nok skulle gå, lige lidt hjalp det og jeg følte mig som en fiasko, en dårlig mor!

Det lykkedes til sidst og der gik ikke en gang 1 minut, så faldet Felix i søvn ved brystet ♡

20170103_202021

Vi fik instrukser, forbindingen skal skiftes ved egen læge om 3 dage og stingende fjernes om 6 dage. Samtidig satte de ham i forebyggende penicillinbehandling, da hans finger blev behandlet som et åbent fraktur, med fare for infektion.

Vi tog hjem og hjemme på køkken bordet sad sådan en smartass

20170103_204334

Stolt er slet ikke ordet, han har bare klaret det hele så flot! 10 minutter senere sov han sødt og tilbage sidder jeg.. hulker hvert 5. Minut, synet af hans finger sidder fast sammen med skyldfølelsen og chok tilstanden, forhåbentligvis er alting lidt lysere i morgen ??

Tak fordi du læste med ♡

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    Om hvor seje børn virkelig er! | confessionsofapseudomom
    4. januar 2017 den 16:42

    […] Hvis ikke i læste om vores forfærdelige oplevelse, som inkluderede blod og en finger der hang løst, så kan i læse det HER. […]

  • Svar
    Hvad har jeg dog gjort?!! | Confessions of a pseudomom
    20. marts 2017 den 10:07

    […] samtlige valg jeg overhovedet har taget, hvordan Felix finger næsten blev klemt af i døren (læs her) hvis det kunne ske ned 2 børn, hvis jeg kunne fejle så meget, hvad ville der så ikke ske med 3 […]

  • Skriv kommentar