Gravid ♡

Er jeg gravid?!

Selvom nogen ikke tror det, så kan man blive gravid når man ammer. Jeg blev gravid med Zacharias da han kun var 4 måneder, efter at være den heldige vinder af at få besøg af fru rød, allerede da han var 1 måned gammel, halleluja! Hende havde jeg ikke savnet. Det var altsammen selvfølgelig trods fuldamning for alle pengene, spørg mig lige om jeg følte mig fucking snydt, æv! (Læs mere om hende der fru rød HER)

Men det gav jo muligheden for at få Felix ind i vores liv, så ligegyldigt hvor uheldig jeg følte mig, 10.000 gange så heldig følte jeg mig da testen var positiv, YES!

Men hvad så når man ammer 2 børn og ammer mindst hvad der føles som 700 gange om dagen og natten? Er det muligt (spørg jeg dumt!) Ja ingen kære mor her, for nu er jeg gravid. Fru rød har sagt hej en del gange, dog har det været meget forskelligt, alt lige fra hver 28. dag til hver 78. dag, ja jeg talte dage, og håbede at fru rød bare ville blive væk for evigt, mest af alt fordi hun er pisse irriterende!

Det gjorde også min opstart blev MEGET underlig.
Vi besluttede i start Oktober at der skulle komme en lillebror eller søster til verdenen. I den sammenhæng besluttede jeg mig for at investerer i en masse digitale ægløsnings teste, for 100% at kunne kortlægge min ægløsning nu når min cyklus var helt vendt på hovedet! Jeg havde sidste gang besøg af fru rød d. 19. September, og satsede på ikke at se hende igen før tidligst i september 2017 😉

Jeg testede på livet løs, de var negative, jeg brugte alt for mange penge på alt for mange test. Jeg testede næsten hver dag for graviditet fra jeg ramte 4 uger over tid. Jeg følte mig konstant syg, forkvalmet og træt. Jeg er helt sikker på jeg psykede min krop helt vildt! Pludselig i slut oktober, havde jeg en positiv test. YES. Jeg var glad, lykkelig og havde det skide fedt. Jeg tænkte ikke yderligere over det, meldte mig ind i alverdens terminsgrupper, skabte et sammenhold, til Juli, der skulle jeg være mor!

I midt November tog jeg så en vilkårlig graviditets test, den var negativ. Jeg ringede frustreret til lægen og fortalte om min oplevelse, lægen bad mig komme, tog en test der også var negativ, udmeldingen lød: “du er ikke gravid!” det var ikke andet end det. Jeg troede ikke en skid på lægen, jeg var gravid, jeg var sikker..  Jeg testede hver eneste dag, som en besat, for jeg vidste der var noget, eller der var noget på vej! En fredag morgen i slutningen af november, tog jeg som altid en test, pludselig var der en streg, så jeg syner?!

20161125_075246Min veninde bekræftede mig, hun kunne også se en streg. Hen over weekenden udviklede stregerne sig, det var vildt! Mandag morgen og 20 test senere var der ikke tvivl, jeg var gravid!
Jeg ringede til lægen, en læge som bad mig komme ind til tjek. Ved lægen var der også en streg, YES! Men han mente det muligvis kunne være en graviditet udenfor livmoderen, på grund af min historie med negative og positive test. Han undersøgte mig og konkluderede mig at jeg skulle have taget HCG blodprøver for at se om mig tal steg, som det skulle eller om jeg skulle videre stilles til operation.

Total kold og kynisk og en Luna der blev så bange og ikke mindst rigtig ked af det!

6 blodprøver i alt og da mit tal heldigvis var nået godt over 2500 bekræftede han det som en normal graviditet og konkluderede at jeg var gravid og jeg nok var omkring 6. uge, min Juli baby var pludselig blevet til en August baby, JEG VAR GRAVID!

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Der var 2?! (4 uger og 3 dage henne) | confessionsofapseudomom
    24. januar 2017 den 10:20

    […] om mit hormon steg som det skulle. Det gjorde det! (fik du ikke læst om opstarten så læs om det HER) Også var det det.. Lægen ville ikke sende mig til en termins scanning og gik blot udfra jeg nok […]

  • Skriv kommentar