Gravid ♡

JEG BLØDER :'(

Jeg sidder her med tårer strømmende ned af kinderne, jeg er så ulykkelig og frustreret!

Vi har været på rejse hjem, hele dagen.. Der har været press på, Felix blev pludselig syg i flyet og det resulterede i en bund ulykkelig og varm dreng i 2 1/2 time. Jeg blev presset til yderste, eftersom jeg har brysterne, mens sveden bare piblede ned af panden på mig! Men vi klarede det, men allerede der mærkede jeg nogle plukveer, lidt tiltagende smerter, jeg vidste godt min krop sagde fra!

Da vi så efter knap 10 timer på farten landede hjemme i Randers, der løb jeg ud og tiss, for så at finde blod i toilettet, ikke meget, heller ikke lidt! Jeg tænkte at det er overanstrengelse, at min krop er presset og valgte derfor at se tiden an og tog et bind på, på en halv time er bindet fyldt op :'( Jeg ringede stortudende til vagtlægen, og efter hvad der føltes som hundrede år i kø, fortalte jeg omstændighederne og det faktum at jeg er 16+1 i dag, konklusionen blev at jeg må kontakte egen læge i morgen, “ARE YOU FUCKING KIDDING ME?!”, grunden.. mangel på tid og ressourcer og da jeg ikke er “længere henne”, er der alligevel ikke meget at gøre.. (som om jeg kun lige er blevet gravid) Hvor er det bare skørt, jeg er så bange og ulykkelig og kan slet ikke blive be- eller afkræftet i noget som helst, vagtlægen ville ikke en gang se mig :'(

Jeg er frustreret, ikke som sådan over at jeg personligt ikke kan få hjælp, at jeg bliver nedprioriteret, for er der ikke mennesker nok jamen så er der ikke så meget at gøre, man kan ikke altid komme først, der er helt sikkert mange langt værre stillet end mig! Nej jeg bliver frustreret fordi at da jeg var gravid for 2 år siden, der kom man til så snart man bad om det, de var altid klar til at hjælpe næsten ligegyldigt hvor langt man var henne, og nu har de ikke en gang tid til en der er så langt henne i forløbet.. Jeg synes det er skræmmende hvad der er ved at ske, jeg håber virkelig det snart vender, for det her kan man ikke byde nogen!

Blødningen er der stadig i samme grad, men ikke noget alarmerende såsom tiltagende smerter, jeg PRØVER at slå koldt vand i blodet og HÅBE at det blot er overanstrengelse, flere scenarier kan jeg slet ikke overskue pt. også har tiden bare at gå hurtigt, så jeg kan få fat i lægen, hvis der altså er hjælp at hente.. suk!

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Line
    21. februar 2017 den 20:15

    Åh det lyder godt nok ikke rart? Jeg blødte selv noget i min 2. Graviditet omkring uge 16-17 også pga. stress og overanstrengelse. Men jeg fik det samme af vide – vagtlægen ville ingenting gøre og min egen læge undersøgte mig, men ville også helst se tiden an. Jeg vil egentlig bare forsikre dig om at alt godt kan være normalt på trods af blødning<3 Men forstår din frustration og "sorg", er sikker på at baby har det godt i maven. Kæmpe knus herfra

  • Svar
    Tina
    21. februar 2017 den 21:36

    Åh det lyder bare så hårdt. Har ikke mange opmuntrende ord andet end at jeg er sikker på det er din krop der er overanstrengt, og at alt nok skal gå. Mange kram til dig <3

  • Svar
    Mave mandag (17+0) | Confessions of a pseudomom
    27. februar 2017 den 23:13

    […] og lidt af en rutchetur, tirsdag hjemvendte vi jo fra sydens sol, hvilket resulterede i en blødning, heldigvis havde det jo så et godt udfald (læs om udfaldet her), men det har betydet en uge der […]

  • Svar
    Mave mandag (18+0) | Confessions of a pseudomom
    7. marts 2017 den 0:08

    […] så er det det gode ved en privatklinik, jubii! Jeg tror det altsammen er en efterreaktion på blødningen, som rammer nu, for det fylder stadig meget og hver gang jeg er på toilet så frygter jeg blod, […]

  • Skriv kommentar