At være mor <3 Ikke kategoriseret

Samsovning, er det farligt?

Nb. Inden jeg starter vil jeg blot sige at jeg ikke skal bestemme hvad der fungerer for den enkelte familie! Blot fordi jeg er fortaler for samsovning, er jeg ikke imod at andre gør det anderledes <3

Lige nu er der gået et billede viralt af en mor der sover med hendes to børn, det har skabt forargelse og ramaskrig (læs her) jeg har fulgt debatten tæt og heldigvis er vi slet ikke så slemme herhjemme, det er primært USA der er helt oppe at ringe, men er det noget nyt? Ha ha..

Men hvordan er det nu lige med det samsovning? For der sidder jo stadig og er nogen der er overbevist om at det er farligt! For det første så er der flere studier der påviser at der forefindes flere tilfælde af vuggedød med børn der sover alene, fremfor med mor og far, det er der 2 grunde til:

  1.  Barnet er tryggest ved at sove op af en forældre, og når det kan hører mor og fars puls og vejrtrækning, slapper det mere af og stresser mindre end hvis det ligger selv!
  2. Forældrene har langt bedre føling med barnet og kan hurtigt reagere hvis barnets eks. er ved at blive kvalt i gylp o.lign.

Det er sådan med samsovning at det folk frygter aller mest er at ligge sig på barnet, det er næsten altid det der skræmmer folk væk fra det, eller den grund der gør at folk ser det som noget skidt! Men det er sådan at man helt naturligt har et urinstinkt, som gør at vi ikke bare lige sådan ligger os på vores børn, og det ligegyldigt hvor tungt vi normalt plejer at sove! Vi er fra naturens side folkdyr, og det naturligste er for os og vores børn, er at sove sammen.

Selvfølgelig er der stadig en risiko, og der er sket tilfælde hvor moren har lagt sig på barnet, med fatalt udfald, men her er også tale om forældre som ikke har taget de nødvendige foranstaltninger!

  1. Lad barnet sove på ryggen
  2. Sørg for at barnets hoved ikke bliver dækket til, når det sover
  3. Sørg for at barnet ikke kan falde ned eller blive fastklemt mellem seng og væg
  4. Sørg for at der ikke er noget baby kan få om halsen – undgå ting der indeholde kvælningsrisiko
  5. Sørg for at baby ikke er for varm eller for kold – match tøj til værelsestemperatur hver sin dyne
  6. Sov kun med baby når du selv er sund og rask (hvis du er syg, ryger, tager medicin, har drukket alkohol, er stærk overvægtig eller lignende, er der risiko for, at du sover tungere end du plejer)
  7. Lad ikke baby sove alene i en stor seng (Gælder kun når de er helt små, kan forebygges med babynest eller lift hvis i ikke er til stede)
  8. Sikre at større børn ikke kan falde ud af tremmeseng eller familieseng
  9. Undlad at putte dit barn på en sofa eller stol (sækkestol og lignende)
  10. Am gerne barnet om natten, visse studier viser at brystmælk kan virke beskyttende imod vuggedød

Jeg siger ikke at overholder man ikke ALLE punkter så er det no go, her har vi eks. ofte delt dyne! Når det har været gået galt har det ofte været en kombination af flere af overstående punkter. Det handler om intet mindre end sund fornuft..

Samsovning kommer bare med en lang række fordele både for mor (primært) og for barn! Det er godt for meget mere end man lige tror, og så er det på mange måder rigtig praktisk når vi snakker amning og natteroderi! Personligt er jeg stor fortaler for samsovning, men jeg har også dage hvor jeg ikke synes det er sjovt, hvor jeg bare gerne ville kunne sove selv, men for mig er det primært på baggrund af alt det natteroderi jeg synes det kan være presset, og vender man den om, så ville det være langt hårdere at skulle op og ind på et andet værelse, så nej tak! Så hellere lette byrden for mig og sørge for drengene er glade og trygge! (Læs om hvorfor samsovning er røvsygt her) og igen fordelene er så mange, at selvom det nogle gange kan føles røvsygt, så opvejer fordelene ulemperne, hvis du spørger mig. Fordele er blandt andet:

  1. Mindsket risiko for vuggedød .
  2. Bedre forudsætninger for hud mod hud kontakt, og derved større chance for et vellykket ammeforløb.
  3. Lettere at overkomme natteroderi, da man kan ligge ned og amme og på dem måde sove fra opvågningerne.
  4. Det giver roligere børn, det er påvist at børn der sover i egen seng græder 4 gange så meget som børn der sover hos mor og far.
  5. Sundere børn, det er også påvist at børn der sover sammen med mor og far, har lettere ved at udvise empati i voksenlivet og generelt er mere rolige og har langt mindre tilfælde af psykiske problemer. Samsovning er påvist at forebygge stress.

Ligegyldigt hvad man vælger, så er det blot vigtigt at vide, at det der Samsovning ikke er helt skidt og man i hvert fald ikke skal dømme andre på baggrund af deres valg, Samsovning er ikke farligt. Og til den der råber dårlige vaner, så er tryghed aldrig en dårlig vane og man ser aldrig voksne sove i deres forældres seng, de skal nok fortælle når de er klar til at sove selv <3

VI ELSKER SAMSOVNING <3

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar