Sandheden !

Siden hvornår er vi mødre blevet så skide usikre?!

Hvad er det helt ærligt der sker? Hvor når filan er vi mødre blevet så usikre på os selv og vores rolle? Jeg oplever det hele tiden!
Hvis jeg ytre mine meninger hvor jeg eksempelvis skriver “jeg elsker amning”, så bliver den vendt om til at jeg shamer flaskemødre, jeg skal tage hensyn! Hvis jeg fortæller om mine 2 drenge forløb med BLW vs skemad som blot er en deling af VORES oplevelse, så tolker mødre det straks som om at jeg taler skidt om skemad at jeg MENER alle børn der får skemad er kræsne.. Og sørme ikke når jeg udtrykker min uforståendhed overfor hvorfor babyer skal sove på eget værelse, hvorfor jeg ikke forstår tendensen, ja så dømmer jeg andre der vælger anderledes, blot ved ikke at forstå.

Og det værste er at jeg ingen steder skriver noget ondt.. for ja gu fanden findes der også et hold mødre som shamer andre, dem der mener at mødre der fravælger amning er egoister, dem der åbenlyst ytre sin mening om hvad der er rigtig og forkert med forældre evnen i centrum de der, “dem der tager på ferie uden deres børn, skulle ikke have haft børn!”-typer.. Men gør jeg nogensinde det? Nej.. faktisk skriver jeg ofte sort på hvidt at jeg ikke drømmer, fordi at jeg ved at skrift er envejs kommunikation og jeg ikke ønsker at folk misforstår, men alligevel på magisk vis bliver der trukket alle mulig paralleler ud af det jeg skriver, der bliver påduttet mig skjulte hensigter og kvaliteter såsom fordømmelse!

Og helt ærligt, det er mega skræmmende for hvornår fanden er vi mødre blevet så usikre på os selv, så usikre på vores valg at vi konstant ser spøgelser og man konstant bliver tvunget til at gå på listetæer! Noget så simpelt som en glæde, et billede kan sætte andre mødres pis i kog. Er det samfundsmæssige pres om perfektion virkelig blevet så stort at der ikke længere er plads til forskellighed, at der ikke er plads til at vi kan omfavne forskellighed, at vi kan udtrykke glæde og lykke, uden at andre mødre straks ser det som et personangreb?!

Mange råber højt om tendensen om bedrevidende mødre er forfærdelig og trættende, men tendensen med vi ikke længere har lov til at sige kuk eller bøh uden at blive kaldt bedrevidende er da langt mere problematisk! For der skal være plads til alle og der skal være plads til at ytre sin holdning så længe man ikke shamer andre!

Og at sige

“jeg elsker amning”,
“jeg synes at time-out er forkert”
“jeg forstår ikke dem der har instagram værelser”

det bliver ikke oversat til

“flaske mødre er egoister!”,
“jeg synes de forældre der giver time out er jordens dårligste forældre!”,
“familier med instagram værelser er total til grin!”

Så stop nu, giv plads! Det kan ikke passe at man konstant skal gå på listetæer for at skåne andres usikkerhed, det kan ikke passe at vi ikke har lov til at se forskelligt på tingene, have forskellige holdninger og tilgange, det er forfærdeligt at usikkerheden skal være så dominerende, for vi er forhelvede de bedste mødre vi hver især kan være og andres meninger gør os hverken værre eller bedre!

Så lad os sammen stoppe usikkerheden, stoppe spøgelserne og lad os være enige om at der er plads til alle, også meninger og holdninger, halleluja for forskellighed, det er det der gør os unikke!!

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Michelle
    7. juni 2017 den 20:18

    Nu kan det godt være jeg spørger dumt

    . Hvad er Instagram værelser for en fisk ? ???

  • Skriv kommentar