Sandheden !

Nogle råber højere straffe til pædofile jeg råber bedre normering

En 4-årig pige er blevet bortført fra børnehaven og seksuelt misbrugt. Jeg mener det når jeg siger at jeg har grædt mange gange i dag! Sådan nogle historie de påvirker mig så meget, stakkels pige som er mærket for livet, stakkels pårørende som må sidde tilbage med en følelse af magtesløshed, ulykke og vrede, det må være så sindssygt hårdt! Og ikke mindst stakkels pædagoger..

Igen har jeg set mange pege fingre ad pædagogerne, “hvor var de henne?!”, men jeg kan lige forestille mig hvilken skyldfølelse de må sidde med, og hvorfor?! Fordi de ikke har øjne og hænder nok. Pigen blev båret over hegnet inde på legepladsen, havde der været personale nok var det uden tvivl blevet set men det blev det desværre ikke, før hun var væk!

Mens nogle har travlt med at råbe om højere straffe til pædofile, så råber jeg højt om normering, noget nogle ikke kan forstå og vil finde yderst forkert. Men faktum er at pædofile kan man ikke spå om og forebygge medmindre de selv søger hjælp, hvilket et fåtal gør. Men man kan skærme og forebygge lignede tilfælde med en højere normering, med et minimumskrav, med øjne og hænder nok. Det er ret så simpelt og ønsker vi ikke de bedste vilkår for vores børn når vi efterlader dem i andres varetægt?

Det er NU at debatten skal tages, det er nu at man som forældre skal sige stop, st pædagogerne fortsat skal råbe højt, for måske så er der nogen inde i den fine regering der vil reagerer og handle, at indse den ikke går længere.. Pigen overlevede mærket for resten af livet, forhåbentligvis skal vi ikke længere ud end det, nu er det nok! …

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar