Ikke kategoriseret

Det HAR været en kamp! <3

Lige om lidt så er jeg der, så er jeg i fucking mål! I morgen er jeg 37+0, hvilket betyder indenfor termin og så kan baby ellers bare komme, selvom at h*n gerne må vente yderligere 2 uger, også komme midt på dagen, så drengene er i vuggestue, haha! Da Felix blev født (læs her) var det jo imens at Zacharias befandt sig i dagplejen, MEGA PRAKTISK<3

Men udover jeg snart bliver mor, så har det været en 9 måneders lang kamp. Jeg har påtaget mig et ansvar der hedder at om små 3 uger, så ammer jeg 3 børn (læs mere om det her). Egentlig er det jo ikke mit valg, men deres, jeg accepterer blot deres valg og bliver ved lige til de selv siger stop, eller jeg på ingen måder kan være i det mere! Og jeg er altså ikke en eller anden freak, jeg er en helt normal mor på 23 år, som barehar befundet mig i det her, og kan se og mærke hvor godt det fungerer for os!

Men det har været en kamp! Det at amme gennem en graviditet byder på voldsomme ammeaversioner, det byder på smerter, manglende mælk og generelt er det super hårdt. Jeg nåede for 3 måneder siden et punkt hvor jeg IKKE kunne amme begge drenge på samme tid i putnings ritualerne, på grund af det her følelser, og det har kompliceret mange ting. Sammen har vi kæmpet og fundet en løsning, jeg har grædt, været frustreret og haft lyst til at stoppe hele lortet 1000 gange, men jeg har holdt i, for drengenes skyld, fordi det for dem har KÆMPE betydning, noget jeg ikke har lyst til at fratage dem, blot fordi jeg ikke kender til prævention (sagt med et glimt i øjet!)

Jeg er hammerstolt af min kamp, for det har været en kamp, en kamp med mig selv og mine følelser, som jeg har undertrykt for mine drenges skyld! Jeg er i mål lige om lidt, for jeg ved at så snart jeg har født, så forsvinder smerterne, mælken kommer tilbage og pludselig er det værste over, så vil jeg kunne være i det igen.

Og netop på grund af den her kamp, har jeg haft en drøm, en drøm om at få det foreviget! Så jeg kan huske tilbage på hvad jeg gjorde for mine drenge, samtidig med at jeg elsker at afbillede amning og gøre det til det det reelt er, hvis du spørger mig, nemlig noget hammer smukt! Og jeg kan love jer for mine resultater er smukke i min optik!

 

[fb_button]

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar