Gravid ♡

Første dag efter ferien…

Okay, i dag var første dag efter ferien, altså drengenes ferie. Det var med blandede følelser jeg afleverede dem i vuggestuen, for de her 3 uger kunne potentielt være sidste gang vi var os, sidste gang inden baby kom, for hvem ved om jeg føder inden weekenden.. Samtidig var det med et snert af glæde, endelig kunne jeg komme hjem og ligge på langs og bare have mig selv i centrum og det er med at nyde det mens man kan, for om lidt er det jo også slut.

Jeg gik der fra og slentrede hjem uden at vide om her skulle grine eller græde! For første gang længe kunne jeg nyde en morgen frappé fra mcdonalds og selv bestemme om jeg ville se bamse og kylling eller om der skulle køre høj intellektuelle pogrammer såsom paradise hotel på skærmen, men forsatan hvor var her pludselig stille. Jeg lagde mig godt til rette i sofaen,nu skulle jeg sove, meget og længe, velfortjent! Efter 1 time vågnede jeg ved det bankede på, fucking postbud!! Og selvfølgelig kunne jeg ikke sove igen, tætheden udviklede sig hurtigt til en intens hovedpine.. Fedt!

Så sad jeg der og havde ondt i hovedet og hele formiddagen udviklede sig generelt pisse dumt! Kl 12.30 skulle jeg så til jordemoder tjek, og det er jo altid spændende. Jeg er vandt til at de her tjek de bare kører, jeg har kun en gang oplevet sukker i urinen alle 3 graviditeter ellers har yeg været perfekt.. så det har aldrig været noget jeg frygtede, det er bare spændende med fosterskøn og hjertelyd.. Jeg kom ind, blodtryksapperatet drillede, det ville ikke måle mit blodtryk og jordemoderen fandt et nyt. Hun målte, ALT for højt. Det er sket ofte, mit blodtryk er meget letpåvirkeligt, især hvis jeg snakker imens, så vi grinte og prøvede igen.. endnu højere (141/102) hun tog så 3 målinger, alle med samme høje tal. Så hun kontaktede fødegangen, de ville gerne se mig. Jeg spurgte om konsekvensen af højt blodtryk og svaret var “ingen hjemmefødsel!”, med den besked slentrende jeg op imod sygehuset total deprimeret, klokken var næsten 14 inden jeg nåede derop, og en panik begyndte at brede sig, kunne jeg nå at hente drengene i vuggestuen? Jeg ringede til Søren, hans mobil var slukket, fuck! Panikken og tårene pressede sig på, udover det gik der 30 minutter før jeg overhovedet kom til, de er så pressede så jeg kunne godt se hvad vejde det gik.

Jeg kom ind og spurgte om en tidshorisont, heldigvis beroligede den søde jordemoder mig, 30 minutter højest, så kunne jeg slappe af! Hun målte mit blodtryk der denne gang lå perfekt, og så ville hun køre en kurve og komme tilbage og igen måle mit blodtryk, for at være helt sikker på det var ok. Jeg lå og nød lyden af babys hjerte og moslen, det er altid så hyggeligt!

Efter 30 minutter kom hun ind igen, hun målte blodtrykket, perfekt! MEN babys puls var alt for høj, jeg var nød til at ligge på siden og slappe af og vi måtte give det mere tid. Sådan fortsatte det og fortsatte, babys puls lå næsten konstant på 162, men skulle gerne ligge under 150. Jeg panikkede, skrev rundt, min mor var på arbejde, ingen var til at få fat i, total helvede! HELDIGVIS efter 1 1/2 time ringede Søren, han skulle nok hente drengene (han fik kæmpe skideballe for manglende kontakt!) Showet fortsatte og fortsatte, baby holdte fest, pulsen var høj og flere gange vendte h*n sig med ryggen over i den modsatte side så pulsen ikke kunne måles! Efter 2 timer i kaos var pulsen ENDELIG godkendt, de mente det skyldtes den høje aktivitet men ville have mig til ekstra tjek mandag.

Jeg farede hjem i et rus af dårlig samvittighed, knap en time nåede jeg at tilbringe med drengene efter deres desværre meget lange dag i vuggestuen, æv! Så meget for den afslapnings dag, nu føder jeg nok i morgen altså.. Heldigvis må jeg stadig føde hjemme også er baby skudt til små 4 kg, haha <3 39+0 i dag <3

 uge 12 vs 38+5 (taget i lørdags) lidt sker der da 😉

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar