Ikke kategoriseret

Om at være i venteposition på 26. time

Jeg sidder nu på 26. time og har ondt, det startede ud med små nivende veer, der egentlig kom i fine intervaller, for så at blive overtaget af konstante menstruationssmerter. Egentlig ville jeg ikke skrive et indlæg, for det gør at folk sidder klar i venteposition og det vælter ind med beskeder i god mening, men jeg tvivler på om det her virkelig bliver til noget, om det bare er min krop der snyder, det er svært, men samtidig har jeg brug for at få lettet mit hoved og bare have tiden til at gå.. So here we goes!

Det startede i går ved 14-tiden, små veer der kom med 3 – 4 minutters interval de var ikke bidende, lidt ligesom menssmerter, en følelse jeg kunne genkende fra Felix’s fødsel. Jeg ringede til min mor og fik hende til at hente drengene i vuggestuen, jeg ville fra start af prioriterer ro og hvile, da jeg ved at det er skide godt for at klargøre kroppen. Søren var på job og det hastede ikke med at få ham hjem, lige nu var det ikke! Min sødeste veninde Fie kom i stedet med burger, hygge og godt humør og sammen fik vi aftenen/natten til at gå på sofaen.

Flere gange fik jeg mere og mere ondt, jeg blundede hen og vågnede på grund af smerteintervaller og jeg var sikker på der ville ske noget. Jeg ville stadig gerne vente med at kontakte jordemoderen, da jeg ikke helt følte det var nok. Natten gik, Søren kom hjem og Fie og jeg sov side om side på sofaen. Kl 4 vågnede jeg, helt radbrækket af dårlig sovestilling og kunne mærke at veerne ikke kom i intervaller, men i stedet var der en stor menstruations smerte i hele min livmoder. Jeg gik ind i soveværelset for at ligge ordentligt og Fie tog hjem, nu når der alligevel var ro på.

Jeg sov til omkring kl 8, og vågnede med samme resultat, konstante menstruationssmerter. Efter et langt tilløb fik jeg ringet til fødegangen, jeg håbede sådan de ville sende en ud, blot for at give mig et standpunkt, skete der noget, eller gjorde der ikke? Men samtidig ville jeg ikke virke dum og de så kom ud til noget der INGENTING var. De ville heldigvis gerne komme, efter en lille time kom jordemoderen, jeg blev mærket på maven, fik lyttet hjertelyd og blev undersøgt indenvendigt. Dommen lød: Ingen livmoderhals, men helt lukket også var jeg blød. Alt sammen gode tegn, tegn på der sker noget, at jeg modnes, men som hun sagde så kunne det ske om 2 timer eller om 3 dage.

Så det er mit udgangspunkt.. Lige nu er jeg i venteposition, jeg har konstant ondt, men det kommer bare ikke videre end det. Min mor har endnu en nat drengene og det fylder rigtig meget i mit lille hoved, jeg er fyldt op med dårlig samvittighed.. Hvad nu hvis det hele er falsk alarm? Så er drengene blevet passet “forgæves” og skal passes igen når det rigtig går løs. Min dårlig samvittighed er desværre kæmpe og jeg har grædt af flere omgange, det er bare ikke nemt! Derfor er jeg også gået i alternativ mode, jeg har gået en lille tur og sidder nu med min 5. kop hindbærblade the og håber sådan der bliver sat liiiidt skub i noget, (noget jeg ellers har svoret aldrig at gøre, haha!) jeg er desperat men prøver samtidig at slappe af og finde ro, ligegyldigt hvad så er det meget snart og det lader min krop mig vide!

I må rigtig gerne sende masser af vestøv min vej! <3

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar