Ikke kategoriseret

Lykken er når..

Det er sjovt som ens syn på lykke ændre sig konstant i takt med hvor man befinder sig i ens liv.. En gang var lykken måske godt selskab, god mad, måske en god aften i byen og endnu før var den drømme legetøjet man havde sparret op til i flere måneder. Efter man får børn så ændres ens syn også på det! Lykken er 100% at opleve ens børn vokse, smile, grine og se dem på livets vej og trives. Men udover det så findes der også andre lykkelige øjeblikke, øjeblikke der udefra virker så skide ligegyldige, at mange slet ikke kan forstå.

Nå.. Men lykken er når ens far, hans kone og mine to yngste brødre kommer på visit. Brødrene leger uafbrudt med drengene imens jeg stadig kan være der, være med, nikke opfordrende, smile og generelt bare føle mig til stede, trods min krop ikke tillader leg og tumlen mere, alt sammen mens jeg kan sidde med en god pude i ryggen og føle mig komfortabel.
Samtidig med der bliver snakket og vendt hele verdens situationen med min far og hans kone, skide godt selskab, for til slut at min far går over og handler og forbereder boller i karry til aftensmad til os alle, som blot skal varmes når vi er klar. Hele eftermiddagen har der lydt latter fra drengene, de har faret rundt og hygget sig, jeg har hygget mig og jeg slipper for byrden om at lave aftensmad, om at lave noget praktisk generelt.
Det er bare lykken, jeg føler mig i hvert fald total fornyet og jeg føler ikke jeg er gået på kompromis med mig selv, har fået drengene passet eller noget i den stil, det er fantastisk!

Hvad gjorde de? De kom, lavede mad og gik, hammer ubetydeligt udefra, ikke?

Men når man får børn og føler hverdags presset ramle ned over en, så er det tit og ofte de der helt små ting som har betydning. Og det er så vigtigt at huske på og give videre og ikke mindst tillade. Snart er jeg nybagt mor og alt bliver vendt på hovedet igen, pludselig er der ikke samme tid og overskud til oprydning, sjov og ballade, så hvis man virkelig vil gøre mig glad så er det sådan her. Kom med dit gode selskab, sving en støvsuger eller sæt en vask tøj over eller leg glædeligt med børnene. Jeg FORLANGER INTET, jeg siger bare at sådanne helt små basale ting kan i situationen have langt mere betydning end eventuelle materialistiske ting, når man bare prøver at overleve!

Måske en lille opfordring til handling, hvem ved.. 😉 40+6

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Tanja jørgensen
    13. august 2017 den 21:44

    Sådan er min far også. Han kører gladeligt 85 km hver torsdag for at hente drengene i dagpleje, handle ind, lege med dem, lave mad til os alle og til sidst slumre på sofaen mens jeg putter drengene og så når vi en kop kaffe inden han kører hjem igen ved 21 tiden. Familie er guld værd. Især ens forældre, der ved hvad de skal gøre, uden at tøve og uden at spørge. De gør det bare. Og kræver intet igen ❤️ Du er heldig.
    Ps – når klokken slår 23.59 – SÅ ER JEG KLAR TIL AT SENDE VESTØV I DIN RETNING! ??

  • Skriv kommentar