Ikke kategoriseret

Jeg tager kontrollen #1 – en hård opstart!

I dag er der gået en uge, en uge hvor jeg har taget kontrollen. Jeg er over den værste tid, det er ikke længere problematisk. Jeg har levet 100% sundt, cuttet alle drikke og drikker kun vand.

De første 3 dage var hårde, jeg lå med migræne lignede hovedpine, jeg havde bare lyst til at ligge i et mørkt rum, helt alene. Det kunne jeg selvfølgelig ikke med 3 små børn, så dagene sneglene sig afsted. Oven i det følte jeg en konstant sult, selvom jeg spiste jordens største salat og spiste konstant, jeg spiser hver 3. time for at holde forbrændingen i gang, så blev jeg ikke mæt, hvilket var mega frustrerende! Det gjorde mig rastløs, jeg søgte hele tiden ubevidst hen imod køleskabet, for så at huske på, at den ikke gik, mit køleskab var alligevel kun proppet med grønt. Det tærede på psyken, jeg var ked af det og irritabel og mit overskud var i bund, bare det at hente drengene i institutionen fik mig til at græde!

Men hvor hårdt det end lyder, så var det også top motiverende, det var skræmmende at mærke den kontrol mad havde over min krop, hvordan jeg ubevidst gik hen til køleskabet, hvordan jeg hele tiden længdes efter slik og cola og konstant tænkte: “en enkelt skader ikke!”, og hvordan min krop nærmest fik abstinenser! Det gav mig blod på tanden, jeg ville ud på den anden side, og det kom jeg! På 3. Dagen vågnede jeg op uden hovedpine, en kæmpe tilfredsstillelse og gradvist er min sult blevet mindre og er nu næsten ikke eksisterende.

Nu er der gået en uge, jeg er stadig top motiveret og kan mærke at det her er kommet for at blive, og hvad mere motiverende var vægten!

Jeg er under 100 kg, under et trecifret tal! Det har jeg ikke været siden marts under min graviditet, det er helt vildt. Og med et udgangspunkt der hed 103.6 kilo, er jeg på blot en uge 3.8 kilo lettere, hvis ikke det er top motiverende, så ved jeg ikke hvad er. Men en ting er sikkert, jeg har taget kontrollen!

NB jeg har ikke underspist, sultet mig, eller hoppet på en fancy kur. Jeg spiser blot sundt, 1 kg grønsager om dagen, spiser hver 3. time og drikker kun vand og spiser ellers sundt og fornuftigt.

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar