Ikke kategoriseret

Om manglende tilstædeværelse og overtrætte børn!

Kl 3.15 skete det, monsteret ved siden af mig begyndte at rumsterer rundt, jeg kunne godt mærke at det var alvor, så jeg skyndte mig at aflede med brystet, håbe at han ville falde hen igen, men næh nej.. Kl 4 satte Felix sig op i sengen og næsten skreg: ” jeg se fisken!!” (Find Nemo hvis nogen skulle være i tvivl). Fra at være i en næsten sovende tilstand, var jeg pludselig lysvågen, nu skulle det gå stærkt, for inden de næste 5 minutter var gået ville han råbe så højlydt at han ville tage de 2 andre med i faldet!

Jeg satte mig op, tog ham under armen,  lavede næsten et rullefald, imens jeg løb hen imod døren. Han bliver nemlig sur hvis vi ikke står op, men græder samtidig når vi gør det, derfor skal det gå voldsomt stærkt (årh hvor jeg dog elsker samsovning) vi klarede det for en gangs skyld.  Det betød hygge med “fisken” på sofaen, kl 5 vågnede Zilas og kl halv 6 Zacharias, så var vi i gang. Søren der skulle til julefrokost og ikke havde sovet mere end en time, og slendrede derfor ind i seng for at sove. Formiddagen gik godt, Zilas fik sovet en time i liften og drengene og jeg bagte pebernødder med julemusik, ren idyl. Jeg var sikker på det skulle en blive en god dag.

MEN kl 9.30 nåede vi briste punktet Zacharias blev ramt af en ekstrem træthed, som derhjemme kommer til udtryk ved utroligt skiftene humør udbrud, så glad, så voldelig, så destruktiv, så ked af det! Stole blev væltet og jeg nåede at tælle til 500.000 ! Kl 10.30 kunne jeg ikke mere, jeg vækkede Søren men hensigten om at det i dag blev en tidlig middagslur.

Midt i det hele skete det, min avisartikel dukkede pludselig op på Berlingskes side, jeg måtte læse den, dele den, kommenterer. Det faldt perfekt midt i drengenes lur, så havde jeg en pause og en mulighed for, at sidde med snotten i mobilen! Felix faldte i søvn på nul komma 5, og det samme med Zacharias (troede jeg) jeg stod op med Zilas som jeg ikke kunne få til at sove, og efter få minutter, så hørte jeg det.. “Felix, Felix, Felix…” inde fra soveværelset, FUUUUUCK! Jeg næsten kastede Zilas fra mig og løb derind, men for sent, Zacharias havde åbenbart ikke sovet og havde nu vækket Felix efter 10 sølle minutter, arg! Jeg lod drengene stå op, overlod dem til Søren, mens jeg gik ind for at få Zilas til at sove, så kunne jeg i det mindste have hænderne fri, og samtidig kunne jeg lige ligge og debattere lidt i forhold til min artikel.

Zilas faldte i søvn, men blot 5 minutter efter vågnede han, pis! Jeg farede der ind, gav mig til at amme ham. Imens var Søren ved at give op Zacharias blev mere og mere trodsig (træt) og da han kom ind og spurgte efter mælk, så jeg mit snit, bad Søren lukke døren og efter 10 minutter var der en sovende Zacharias og Zilas, det var altid noget. Jeg stod op, dybt fokuseret på de her debatter, mens Felix tullede rundt i stuen, Zilas vågnede hurtigt igen. Mine mor evner var halvt til stede, da jeg hele tiden sad med snotten i mobilen (hold kæft jeg forpester facebook nogle gange!) vi gik ud og legede, eller Felix legede, jeg gloede mobil med Zilas på maven.

Så vågnede Zacharias også skred Søren til julefrokost (godt det kun er 1 gang om året,!!), jeg blev efterladt med 3 overtrætte børn og et fokus et helt andet sted. Og det var slet ikke fordi drengene kunne mærke det, de ligefrem cravede efter min opmærksomhed, hoppede i sofaen, kastede med legoen, you name it! Hver gang prøvede jeg ihærdigt at ligge mobilen fra mig, for jeg vidste godt at ulykkerne opstod på grund af manglende opmærksomhed, æv! Da det endelig lykkedes ringede den idiotiske (,undskyld) nemlig-mand, jeg afventede dagligvarer, og SOM ALTID, kunne han ikke finde ud af hvor vi boede. Det betød en længere varende dialog med callcenteret og endnu mere manglende fokus på drengene. Midt i det hele smadrede de et glas og jeg måtte sætte dem skrigende på spisebordet, mens jeg støvsugede. Midt i det hele ringede callcenteret igen, og jeg tror at ham jeg snakkede blev halvvejs døv over de skrigende børn, hvis ikke han har troet jeg total misrøgtede dem, pis!

Til sidst lykkedes det, manden kom med varer og jeg fik mirakuløst tryllet aftensmad frem, mens Felix så sad og hulkede febrilsk igennem det, nu var han nået bristepunktet.

MEN ligesom jeg havde lyst til at græde om kap med Felix, ja så løb Zacharias for første gang ud og lavede stort på toilettet. Et positivt indspark vi brugte resten af aftenen på at snakke om, lige indtil jeg hev børnene i seng kl 17.45, så kunne de ikke mere!

What a day! Kaos, manglende fokus, uheld på uheld, hele dagen igennem kunne jeg græde, værst af alt fordi jeg halvdelen af tiden ikke var til stede i nuet, det var min egen skyld. Men nu det over, godt at det forekommer sjældent jeg er i avisen, jeg er en smule undskyldt, måske. Om ikke andet så prøver jeg at grine over kaosset, whats done is done, så har jeg lært af det og i morgen kompenserer jeg og er tilstede hele dagen.

Jeg er bare et menneske!

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar