Ikke kategoriseret

Jeg har angst for postkasser!

Noget folk ofte spotter hjemme ved os, er en propfyldt postkasse. Det er ikke unormalt og får vi breve fra familierne, ja.. Så skal vi have det at vide, for ellers ser vi det sjældent, før efter lang tid.

Grunden er simpel, jeg har angst for postkasser, ikke angst for regninger eller uønskede breve, nej angst for at åbne postkassen. Når jeg åbner den, ja så er det med hjertebanken, for det jeg er bange for, er udefra kommende ting i postkassen.

Vi skal helt tilbage til 2011, jeg boede i min første lejlighed hvor jeg havde boet et års tid. En sen efterårs dag, skulle jeg som altid tømme min postkasse, jeg var i samme omfang på vej ned til min mormor og morfar. Da jeg åbnede den, var jeg lige ved at falde bagover, ALDRIG om jeg er blevet så forskrækket, inde i postkassen, sad jordens STØRSTE skrubtudse og kiggede på mig, lys levende, hvordan nogen overhovedet havde fået den mast derind var et under! HELDIGVIS er jeg ikke bange for frøer eller tudser, men derfor var jeg stadig dybt chokeret, den havde man ikke set komme! Jeg slap den løs og gik ned til min mormor og morfar, også var det egentlig det, jeg tænkte at det var nogle af mine såkaldte kammerater der synes de var sjove, men ingen gav sig til kende.

Et halvt år senere, faktisk lige i det jeg var blevet kærester med Søren, havde jeg været en tur i spanien. En veninde havde passet mine katte og det gik lidt langsomt med at få afleveret mine postkassen fordi hun hele tiden var optaget, jeg havde nu ikke travlt, men efter et par dage begyndte min postkasse at lugte lidt af rådden fisk syntes jeg, og her frygtede jeg igen at der var noget i postkassen. Efter en uge fik jeg nøglen, og jeg frygtede allerede at åbne postkassen. Da jeg åbnede den skreg jeg op, der var intet mindre end 12 frøer derinde, nogle var tørre og døde, nogle var mast af post, mens 2 var levende. Jeg skyndte mig at lukke postkassen og ringede hylende og skrigende til min veninde, som hjalp mig igennem at få fjernet de døde frøer og få den gjort rent og fjernet lugten. Igen jeg var ikke bange for frøer, men det her var voldsomt grænseoverskridende.

Og her startede det, min angst. Ikke nok med det var sket igen, så fandt jeg heller aldrig ud af hvem det var denne gang! Jeg turde aldrig at tømme postkassen og selvom vi året efter flyttede, så hjalp det ikke, jeg tømte kun postkassen når den var helt fyldt og det var strengt nødvendigt, ellers var det aldrig min tjans, aldrig.

En dag da jeg så ville begi mig ned og prøve at hente post, skete det igen, selvom det lyder som en dårlig joke. Jeg åbnede den mega fyldte postkasse og derinde sad en lille mus og gnavede løs på reklamerne. Jeg skreg op. Heldigvis ELSKER jeg mus, så da chokket lige var faldet ned, ja.. Så var det ret hyggeligt, havde vi ikke haft katte havde jeg nok beholdt den.

Men selvom det sidste bare var en lille sød mus, så var det mega angstprovokerende, for nu vidste jeg at det var personligt, fordi vi sidenhen var flyttet og personen fortsatte på vores nye adresse. Heldigvis har der ikke været nogen episoder siden, men det ændre ikke det faktum at jeg er oprigtig angst for at åbne postkassen. Når jeg stikker nøglen i, tæller jeg altid til 10 inden jeg drejer den rundt, og jeg holder bogstaveligtalt vejret, imens mit hjerte hamre derudaf. Jeg tømmer aldrig postkasse med drengene i nærheden, fordi jeg stresser og vrisser af dem, fordi jeg er så panisk, men jeg gør det samtidig kun om dagen, da vores postkasse befinder sig udenfor, og jeg SKAL kunne se hvis der er noget derinde.

Jeg tænker tit på hvem det var og hvad formålet var, det finder jeg nok desværre bare aldrig ud af, og desværre tror jeg aldrig jeg kommer væk fra den her angst. Men hvis du undre sig over den fyldte postkasse, så er det derfor, og det er ikke angsten for regninger 😉

 

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Ronja
    11. december 2017 den 21:13

    Har du overvejet en postkasse med glasfront? 🙂

  • Skriv kommentar