En god mor sidder i hjertet♡


Vi er alle mødre, men alligevel er vi så forskellige. Vi bliver inddelt i 2 grupper, amme og flaske mødre, og det irriterer mig ofte at skulle sige sådan, at måden vi giver vores barn mad skal fremhæves med stort forbogstav, og dele os op. For helt ærligt ikke? Så er vi alle mødre og forudsætningerne for hvordan vi giver vores børn mad gør os hverken til bedre eller dårligere mødre!

Men ofte i ammedebatten er det sådan at flaskemødre bliver kede af det, såret når de ammende mødre udtrykker deres glæde og det at de synes amning er fantastisk, og det gør at ammende mødre holder igen med alt det positive og hurtigt bliver amning tabu-belagt. Og den er svær, for det er 2 helt forskellige verdener, med 2 helt forskellige følelser forbundet, så hvordan mødes vi på midten? Og finder en fælles forståelse?

Lad os starte ud med at fjerne udtrykket “en god mor sidder ikke i brysterne!”, for ærligt.. det er et super fint udtryk til når flaskemødre ikke skal føle at de har mislykkedes, at de har fejlet, men derfor behøver det ikke være på bekostning af dem der ammer. Igen så skaber det en træls opdeling.. Men lad os i stedet erstatte udtrykket med: “En god mor sidder i hjertet!” For det er jo det der er vigtigst, det der er alfa omega for vores børn, det vigtigste er at vi fylder dem med al vores kærlighed, så kan alt andet stortset være ligemeget!

1454015725401

Jeg tror det er vigtigt at for vi opnår en fælles forståelse, så skal vi lære af hinanden og lytte på hinanden, og forstå de følelser der ligger bag de forskellige forløb og ikke mindst huske på der er en historie bag alt og vi alle er forskellige, vi har alle forskellige grænser for hvornår nok er nok, nogen vil amme, koste hvad det vil, andre stopper på grund af smerterne, da det for dem er hvad de kan holde til, og det er alt sammen helt okay, vi ved selv hvornår vores personlige grænse går, og det skal vi ikke dømmes for!

1456679729461

For at opnå den her forståelse har jeg snakket med mange forskellige mødre, der hver især har delt deres forløb og deres følelser og tanker bag det, og personligt har jeg lært rigtig meget, det har været så spændende! Jeg har givet de forskellige forløb navne og vil ikke inddele det i amme/flaske forløb men i stedet se det som en fortælling, en fortælling om et forløb, på godt og ondt?

 

Jeg var smadret

 

Amning var det eneste jeg kunne

 

Amme skulle jeg sgu

 

Jeg havde ikke noget valg

 

Uheld på uheld

 

Frygten overtog

 

Udover det vil jeg rigtig gerne dele mit ammeforløb med jer og mine tanker og følelser omkring det her emne, det kan læses hertro mig det vil i ikke misse?

 

Jeg har fået beskrevet så mange forløb, blevet hevet ind i en verden af frustration og magtesløshed, følelsen af at måtte opgive, men også en verden med succesfølelser og det at føle sig som en super god mor, selvom det ikke altid er velset.

Så hvordan kommer vi den her opdeling til livs? Hvor ligger den primære problematik?

Jeg har mange bud, jeg tror noget af det der gør sig mest gældende er at flaskemødre skal huske på at det faktisk sjældent ses at ammemødre dømmer dem, (læs historierne) selv om de tror og føler det, så skal de huske at det ikke er tilfældet, at det måske bunder i noget andet, den sårbarhed, som ligger bag et ønsket men mislykket ammeforløb. Det skal medføre at der bliver plads til at de ammende mødre har lov til at ytre sig positivt omkring det at amme, da det for mange ammende mødre er med til at opveje følelsen af at de er en god mor, men det er ikke ens betydne med at der bliver set ned på flaskemødre!

Derudover skal de ammende mødre, dem der har en tendens til at rynke på næsen, og stille lidt for mange spørgsmål, de skal huske på der ligger en historie bag og de skal huske på at ingen er ens, nogle mener de har prøvet alt, og så er det også sådan. Ikke spil bagklog og hvis man mener amning er det eneste rigtige valg, så skal man huske på at fejlen ikke ligger hos den enkelte mor, men i sundhedssystemet, hos fagpersoner med manglende kompetence og ressourcer. Ikke peg fingre, se i stedet for på den overordnede problematik og hvordan man kommer det til livs! 

I praksis tror jeg det er det tætteste vi kommer på at mødes på midten. Men ved at læse de forskellige forløb og sætte sig i andres sted, ja så lærer man rigtig meget, og kan helt sikkert give mere plads. Og den aller vigtigste ting er at vi i fællesskab husker på at en god mor sidder i hjertet, ikke i brysterne, ikke i flaskerne, ikke i pengepungen, men i hjertet!♡

 

1456679820060

 

I er alle nogle super skønne og fantastiske mødre på hver jeres måde ?♡